Jordemoderkonsultation hos Familiejordemoder
Jordemoderkonsultation
Konsultationen indeholder altid en jordemoderfaglig samtale og et helbredstjek, men derudover er det helt op til dig hvad den resterende tid skal bruges til, om det er massage, akupunktur, rebozo eller andet, er helt op til dig.
Du kan vælge et helt forløb eller blot en enkelt konsultation. Med et fuldt graviditetsforløb sikre du dig at du altid ser den samme fagperson hver gang. Du får mere tid og nærvær og kan tilrettelægge dine aftaler fuldstændigt efter dine behov. Enkeltkonsultationer kan være til dig der har brug for en second opinion, til jer der som par vil have god tid til at snakke den kommende fødsel igennem eller til dig der har brug for at ekstra tid til at få snakket om en specifik problemstilling. Uanset dit behov finder vi den løsning der passer bedst til dig.
Efterfødselssamtale
Uanset om du har født for nyligt eller for længe siden, om en ny fødsel nærmer sig eller ej. Så kan det være uhyre vigtigt at få gennemgået og bearbejdet din fødsel. Et fødselstraume kan påvirke krop og sinde i mange år efterfølgende og en gennemgang kan være forløsende og være netop det der gør at du kan komme videre og blive fri.
Til en efterfødselssamtale gennemgår vi din/jeres fødselsfortælling og kan hvis I ønsker det gennemgår journalen så I kan få forklaret og gennemgået hvad denne indeholder. Husk såfremt at medbringe din fødejournal.
Telefonkonsultation
Telefon/skype konsultation med jordemoder under din graviditet eller i barselsperioden. Med en telefonkonsultation har du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål uanset hvor i landet du befinder dig.
Med til telefonkonsultationen hører 1 uges sms-service hvor du kan stille opfølgende spørgsmål, lige når det passer dig. Jeg svarer så hurtigt som muligt.
Så har du spørgsmål til din graviditet, din fødsel eller dit barselsforløb, uden behov for fysisk fremmøde, så book en tid til telefonkonsultation.
Priser
Hjertelydstjek | 15 minutter | Kr. 150,- |
Telefonkonsultation | 40 minutter | Kr. 400,- |
Jordemoderkonsultation | 45 minutter | Kr. 450,- |
Jordemoderkonsultation | 60 minutter | Kr. 600,- |
Efterfødselssamtale | 60 minutter | Kr. 600,- |
Sygeforsikring danmark giver 50% i tilskud. |
Hvorfor vælge en privat jordemoder?
Med et forløb hos en privat jordemoder sikre du dig kontinuitet og kendthed igennem hele din graviditet. Du vil altid blive set og rådgivet af samme jordemoder og du vil opleve at der er ekstra tid og bedre mulighed for at tilpasse konsultationerne efter netop dine behov.
Du vil aldrig opleve at komme ind til en fremmed jordemoder fordi der pludseligt er planlagt ferie eller opstået sygdom. Skulle noget forhindre vores aftalte møde, finder vi blot en ny tid til dig indenfor få dage og kan evt afklarer akutte spørgsmål på dagen med en telefonkonsultation.
Alle konsultationer i graviditeten indeholder, som udgangspunkt, en fuld sundhedsundersøgelse af dig og dit barn. Jeg tjekker dit blodtryk og puls, tjekker din urin for tegn på diabetes, svangerskabsforgiftning og blærebetændelse, undersøger din mave/dit barn og vurdere størrelsen samt barnets stilling og rotation, lytter hjertelyd med doppler, så i kan lytte med eller med lytterør hvis i fortrækker det.
Hver konsultation tager udgangspunkt i dig/jer og hvad jeres ønske/behov er for netop denne konsultation, hvad fylder for jer, hvad har i brug for.
En jordemoderkonsultation kan indeholde og have fokus på mange forskellige emner blandt andet:
- Sundhedstjek af dig og baby
- Fødslen, kommende fødsel og tidligere fødsler
- Ammeforberedelse
- Sex- og samliv
- Barselsperioden
- Økonomi, arbejdsforhold m.v.
- Sundhed og livsstil
- Afhjælpning af graviditetsgener m.m.
Uanset hvad der fylder for dig kan du tage det med til konsultationen.