Fødeklar – Fødselsforberedelse

Lær alt hvad I har brug for at vide for at føle jer godt klædt på til fødslen.

Fødselsforberedelse hos Familiejordemoder

Fødeklar

Fødeklar – for par

På dette hold får i den fulde pakke. Her lærer i teori, teknikker og redskaber og får mulighed for at mødes med andre par der venter sig. Her lærer I alt hvad I bør vide om fødslen og behøver ikke deltage i yderligere tilbud.

I får 5 undervisningsgange af 3 timer, altså 15 timer.

Læs mere om holdet og tilmelding nederst på siden.

Pris

Kr. 2395,-

Prisen inkludere let forplejning.

Husk: I kan få 50% i tilskud hvis du, som gravid, er medlem af sygeforsikring danmark.

Oprettes ved min. 3 deltagere.

Fødeklar – Endags workshop

På workshoppen fokusere vi på fysiske øvelser og redskaber til dig og din partner. Her lærer i blandt andet hvordan i bruger rebozo, spinningbabies, smertelindrende massage, afspænding og vejrtrækning under fødslen.

Her lærer I alt det I ikke kan læse jer til, eller lærer på de online webinars udbudt af hospitalet. Det kan derfor være en fordel at I først deltager i det offentlige tilbud og dernæst kommer på en workshop. På den måde sparer vi tid og kan koncentrere os om alt den vigtige ekstra viden i har brug for. Workshoppen kan derfor ses som et fysisk supplement til det offentlige tilbud og varer 4 timer.

Pris

Kr. 695,-

Husk: I får 50 % i tilskud hvis du, som gravid, er medlem af sygeforsikring danmark.

Oprettes ved min. 3 deltagere.

Fødeklar – Kejsersnit

Skal du have planlagt kejsersnit og ønsker du at forberede dig så godt som muligt, så tilbyder jeg i samarbejde med Nr. Lyndelse fysioterapi holdundervisning for kommende kejserinder og deres partnere. Lær alt hvad du bør vide om kejsersnitsfødsel samt om genoptræning og arvævsbehandling på denne workshop af 3 timer.

Gyn/obs fysioterapeut Signe Jackson er medunderviser på holdet og indehaver af Nr.Lyndelse fysioterapi.

Læs mere om holdet og tilmeld dig her.

Eller kontakt mig for yderligere information om tilbuddet.

Pris

Kr. 895,-

Husk at I får 50 % i tilskud hvis du, som gravid, er medlem af sygeforsikring danmark.

Som privat jordemoder tilbyder jeg en bred række af jordemoderfaglige ydelser med fokus på dig og din familie

Øvrige tilbud

Individuel fødselsforberedelse

Har I brug for individuel forberedelse hvor det kun er jer og jeres ønsker og evt. tidligere erfaringer der er i fokus, så kan I booke en fødselsforberedelses-konsultation hos mig, hvor I bestemmer indholdet. Det kan være alt fra viden om fødslen, til at lave fødeplan eller blive undervist i rebozo. Book en jordemoderkonsultation af min. 60 min varighed.

Et privat fødselsforberedelsesforløb kan holdes i en af mine klinikker (Svendborg eller Faaborg) eller hjemme hos jer.

Pris

1 time 600,-

2 timer 1100,-

Booker i flere timers sammenhængende fødselsforberedelse, koster det kr. 550,- pr. time.

Sygeforsikring danmark giver op til 50% i tilskud, dog maksimalt 300 kr.

Træning for gravide og fødselsforberedelse

Beskrivelse og datoer kommer snart.

Opdateret 27/1-23

Fødeklar – for par

Fødeklar – for par

Består af 5 moduler af 3 timers varighed, i alt 15 timer + en ekstra mødegang efter fødslen med babyer.

Undervisningen vil være en blanding mellem foredrag, holddiskussioner og konkrete øvelser på gulvet. I skal altså ikke bare sidde stille og lytte, men være aktivt deltagende.

At undervisningen deles op over flere dage giver også mulighed for at I kan nå at fordøje dagens program, træne øvelserne hjemme og så kunne stille spørgsmål og få korrigeret øvelserne når i kommer igen næste gang.

Praktisk information

Jeg prioriterer mindre hold så der er ordentlig tid til at gennemgå øvelserne og få én til én vejledning undervejs.

Tid: Eftermiddag/aften

Sted: Osteopatisk klinik, Ramsherred 1, 1. sal, 5700 Svendborg

Hvornår: I skal tilmelde jer når I har behov for at kunne begynde at forberede jer og det vil være helt individuelt. Men tilmeld jer gerne senest i graviditetsuge 32 så I er sikre på at i kan nå det.

Pris: 2395,-

I får 50% i tilskud, hvis den gravide, er medlem af sygeforsikring danmark.

Ved for mange tilmeldte kan I blive skrevet på venteliste. Afbud til holdet skal ske senest 14 dage før så det bliver muligt for andre at få glæde af pladsen.

Indhold på kurset

  • Vejrtrækningsteknik
  • Afspænding og visualisering
  • Lær om smerteteori og smertetolerance – teori og praktiske øvelser
  • Fødslens faser
  • De naturlig smertelindrings muligheder, både i hjemmet og på sygehuset
  • Den medicinske smertelindring
  • Lær at bruge rebozo som smertelindring, afspænding og til at understøtte fødselsprocessen
  • Øvelser fra Spinning Babies
  • Lær at bruge smertelindrende massage under fødslen
  • Hvilke stillinger er gode at bruge under fødslen, hvad kan du selv gøre for at fremme fødslen
  • Partners rolle under fødslen
  • Lær om fødestillinger og presseteknik.
  • Viden om hvilke komplikationer der kan opstå under en fødsel og hjælp til, at kunne takle disse.
  • Barselstiden: Den første amning, mors krop, partners rolle.
  • Behandlinger og tilbud, som I skal tage stilling til

Vi vil løbende på hvert modul gå tilbage og øve de teknikker I har lært så I bliver helt fortrolige med dem inden fødslen.

Udover at få viden og teknikker, får i også mulighed for at udvide jeres netværk og ses med andre par der venter sig. Vi lægger derfor også stor vægt på at skabe en hyggelig og afslappet stemning, hvor der er tid og rum til at dele tanker og erfaringer og når alle på holdet har født, vil vi invitere jer tilbage til en efterfødselssnak med holdet, hvor vi håber I har lyst til at dele jeres oplevelser og erfaringer med os og hinanden.

Det siger familierne om Jane