Ammevejledning

Oplever du problemer med amningen, kan du få hjælp til amning i eget hjem eller klinikken.

Ammevejledning hos Familiejordemoder

Telefonkonsultation

En ammevejledning starter allerede i telefonen når I ringer for at aftale et besøg. Vi taler om jeres forløb og jeres behov og I får de første råd fra start så I har noget at gå videre med, indtil jeg kan komme ud til jer.

Sommetider kan vejledning over telefonen være alt hvad der er behov for, men finder vi undervejs ud af at der er behov for et fysisk møde, fratrækkes telefonkonsultationen fra ammevejledningens pris.

Du kan også booke en telefonkonsultation, hvis du blot har spørgsmål og søger gode råd til amning eller barselsperioden generelt.

Hvor, hvornår, hvordan…

Behovet for ammevejledning kan opstå på alle tidspunkter af et ammeforløb, der er derfor ikke nogen tidsgrænse for hvornår du kan henvende dig.

Jeg vil kunne vejlede jer generelt i amning, stillinger, hyppighed, sutteteknik osv. men også hjælpe ved problematikker såsom smerter, brystbetændelse, kort tungebånd (jeg benytter mig af TABBY-score), over- eller underproduktion m.m.

Jeg bestræber mig på at komme ud til jer så hurtigt som muligt, helst samme dag, men senest 24 timer efter I har kontaktet mig. Hvis I har brug for akut ammehjælp, er I altid velkommen til at ringe, uforpligtende, og forhøre jer om hvornår et besøg kunne være muligt.

Du kan også booke en tid til ammevejledning i klinikken.

Jeg anbefaler dog hjemmebesøg til dig der har født for nyligt, fremfor fremmøde i klinikken, da roen er særligt vigtig i den første tid med den lille ny.

Ammevejleder

Som jordemoder har jeg arbejdet med ammevejledning på både føde- og barselsafdeling samt i hjemmene i de sidste 9 år. Og jeg er lige nu ved at videreuddanne mig hos kompetencecenter for amning, hvor jeg efter eksamen forhåbentligt kan få lov til at kalde mig for IBCLC (internationalt certificeret ammekonsulent).

Jeg er desuden uddannet i akupunktur til barslende mødre og har altid udstyret med på hjemmebesøg, så du også her kan få en behandling hvis der er behov. Akupunktur er inkluderet i prisen.

Priser

Telefonkonsultation

40 minutterKr. 400,-

Ammevejledning i klinikken


60 minutterKr. 600,-

Ammevejledning i hjemmet


Prisen er inkl kørsel på Fyn og brofaste øer
1,5-2 timerKr. 1400,-

Barselspakken


Prisen er inkl kørsel på Fyn og brofaste øer
3 timerKr. 2300,-

Individuel ammeforberedelse

60 minutterKr. 600,-

Ammeforberedelse på hold

2,5 timeKr. 350,-

Som privat jordemoder tilbyder jeg en bred række af jordemoderfaglige ydelser med fokus på dig og din familie

Få hjælp til en vellykket amning

At få amningen til at fungere er for mange et rigtig stort ønske. Nogle kommer let fra start allerede på fødegangen, mens andre må kæmpe mere for det. Uanset jeres behov eller udfordringer kan dét, at have hjælpen lige ved hånden, gøre en kæmpe stor forskel.

Kom godt fra start med ammevejledning hjemme i din egen sofa.

Inkluderet i prisen: Skrive eller ring til mig med alle spørgsmål i den første uge efter besøget. Jeg følger op på jer og sikre mig at i har fået tilstrækkelig vejledning og er trygge inden jeg afslutter jeres forløb.

Pris: 1400,- inkl. kørsel på Fyn.

Ammevejledning bookes ved at kontakte mig enten ved at ringe eller skrive.

Ligger ammevejledningen 48-72 timer efter fødslen kan du desuden få taget hæleblodprøve-PKU samtidig.

Barselspakke

Husk! Du kan også bestille en fuld barselspakke, som inkluderer:

  • Ammevejledning
  • Vejledning i spædbarnspleje
  • Efterfødselsundersøgelse af mor og barn
  • Efterfødselssamtale
  • Akupunktur ved behov
  • Hæleblodprøve-Pku (48-72 timer efter fødslen)
  • Telefonisk opfølgning

Pris: 2300,- inkl. kørsel på Fyn.

Læs mere om barselspakken.

Det siger familierne om Jane